Håndkøbsudsalg m.m.
Et håndkøbsudsalg/medicinudleveringssted er ofte beliggende i en anden forretning f.eks. en købmandsbutik. Den pågældende forretning modtager medicin fra et bestemt apotek, idet der er indgået en kontrakt mellem ejeren af forretningen og apotekeren, således at det sikres at lovgivningens regler om opbevaring og udlevering af medicin overholdes.
I et håndkøbsudsalg er der ikke faguddannet personale. Apoteket kontrollerer flere gange årligt, at forretningen, hvori håndkøbsudsalget er, lever op til de lovkrav, der er gældende.
Et håndkøbsudsalg forhandler et udvalg af lægemidler, der ikke er receptpligtige og andre varer, som et apotek i øvrigt forhandler. Det er fastsat af lægemiddelstyrelsen, hvilke lægemidler et håndkøbsudsalg må sælge.
Et håndkøbsudsalg udleverer også receptpligtige lægemidler, dog skal recepten først ekspederes på apoteket. De receptpligtige lægemidler er indpakket, forsynet med kundens navn og adresse, apotekets navn, prisen for varen, samt dato for leveringen. Pakken er forseglet, således at kunden kan konstatere, at pakken ikke har været åbnet.
Et medicinudleveringssted udleverer receptpligtige lægemidler på samme måde som et håndkøbsudsalg.
Vi har håndkøbsudsalg i Laurbjerg, samt medicinudleveringssteder i Spentrup og Harridslev. Du kan indlevere din recept en dag og hente medicinen den næste. Lægen kan bestille din medicin til levering gennem håndkøbsudsalget/medicinudleveringsstedet samme dag.
Åbningstiden for udsalgene følger åbningstiderne for de forretninger, hvori udsalgene er beliggende. Adresse og telefonnr. kan ses nedenfor. For at se beliggenhed på kort, skal du klikke på navnet.
Navn |
Adresse |
Telefon |
|
Stationsvej 2 |
86 47 70 11 |
||
8981 Spentrup |
|||
|
Udbyhøjvej 330 |
86 44 12 13 |
|
Harridslev |
|||
8930 Randers NØ |
|||
Laurbjerg Håndkøbsudsalg |
Vester alle 3 | 86 46 80 82 | |
Laurbjerg | |||
8870 Langå | |||
|
|
||
|
|||
|
|
||